Da vi overtog vores hus sommeren 2015, var der på syd siden en gammel træterrasse op ad huset, med udgang fra stuen. Terrassen var hævet over jorden og havde et højt hegn på de tre sider. Vi oplevede det som en stor klods der fyldte meget i haven. Allerede da vi overtog huset, var terrassen begyndt at rådne, så den skulle skiftes på et tidspunkt. Grundet varmen på den side af huset om sommeren, fik vi oven i købet ikke brugt terrassen. Derfor besluttede vi at den skulle fjernes helt og i stedet erstattes af en trappe med brede trin. På den måde ville det blive mere fleksibelt, når vi skulle ud i haven, men det var stadig et sted vi kunne sidde, hvis lysten bød sig.
Dette skulle dog vise sig ikke at være lige til. Nu har hverken min mand eller jeg hænderne rigtigt skuret på i forhold til det håndværksmæssige, så i foråret 2020 fik vi en tømre og mure med ind over. De fik hurtigt pillet terrassen ned, men under den kom der et fundament frem. Der har formegentlig været en udestue på huset. Nu var vi meget glade for, at vi havde besluttet os for ikke selv at fjerne terrassen. Da fundamentet var væk og soklen på huset var blevet pudset op, blev der bygget trappe.
Den er lavet med brede trin, så brede at man kan sidde på dem og lige få en kop te om morgenen eller nyde solens varme stråler om foråret. Der er trin på tre af siderne, så ledes at vi nemt kan komme fra stuen og ud i køkkenhave eller mod kaningården. Om sommeren sidder vi der stort set ikke, men bruger den som ind og ud gang til haven.
De store sten, som lå under den gamle terrasse har vi brugt til at stenbed i den vestlige del af haven.